Nænsom konfliktforebyggelse
Nænsom kofliktforebyggelse og kropslig konflikthåndtering
Målgruppen
Både temadage, kursus, konsulentydelser og foredrag henvender sig til ansatte, der arbejder med udadreagerende brugere/kunder
Til trods for, at vold i samfundet generelt er stagneret, er vold i fag, hvor omdrejningspunktet er at drage omsorg for og yde service for mennesker et stigende problem
Aggressioner, trusler om vold og volden udspiller sig på mange arenaer i sundhedsvæsenet, på skadestuen og hos den praktiserende læge, på plejehjem, i skoler, fængsler og på socialkontorerne, ude i samfundet, møder politiet, falckreddere og buschauffører volden i forbindelse med arbejdet.
Konsekvenser
De følelsesmæssige konsekvenser af at være udsat for trusler om vold eller vold er langt mere omsiggribende og komplekse end de fysiske skader.
De følelsesmæssige reaktioner kan være: Irritabilitet, frustration, vrede, angst, utryghed, nedtrykthed, tristhed, træthed og generel dårlig trivsel.
De følelsesmæssige konsekvenser er ikke nødvendigvis til stede lige efter en voldsepisode eller trusler om samme, men kan dukke op senere eller komme som en
reaktion på gentagne belastninger. Den enkelte belastning betragtes måske ikke som noget særligt, men pludselig kan en episode være det, der får bægeret til at flyde over, summen af belastninger er blevet for stor. Derfor er det vigtigt at tage alle episoder alvorligt og arbejde med forebyggelse af, at volden opstår.
Både temadage, kursus, konsulentydelser og foredrag henvender sig til ansatte, der arbejder med udadreagerende brugere/kunder
Til trods for, at vold i samfundet generelt er stagneret, er vold i fag, hvor omdrejningspunktet er at drage omsorg for og yde service for mennesker et stigende problem
Aggressioner, trusler om vold og volden udspiller sig på mange arenaer i sundhedsvæsenet, på skadestuen og hos den praktiserende læge, på plejehjem, i skoler, fængsler og på socialkontorerne, ude i samfundet, møder politiet, falckreddere og buschauffører volden i forbindelse med arbejdet.
KonsekvenserDe følelsesmæssige konsekvenser af at være udsat for trusler om vold eller vold er langt mere omsiggribende og komplekse end de fysiske skader.
De følelsesmæssige reaktioner kan være: Irritabilitet, frustration, vrede, angst, utryghed, nedtrykthed, tristhed, træthed og generel dårlig trivsel.
De følelsesmæssige konsekvenser er ikke nødvendigvis til stede lige efter en voldsepisode eller trusler om samme, men kan dukke op senere eller komme som en
reaktion på gentagne belastninger. Den enkelte belastning betragtes måske ikke som noget særligt, men pludselig kan en episode være det, der får bægeret til at flyde over, summen af belastninger er blevet for stor. Derfor er det vigtigt at tage alle episoder alvorligt og arbejde med forebyggelse af, at volden opstår.
At forsømme det forebyggende arbejde kan også have en faglig konsekvens. Det er ikke sikkert, at man føler sig truet af den anden, måske kender man hinanden så godt og ved at der ikke bliver gjort alvor af truslerne. Men man kan spørge sig selv, om den andens adfærden hensigtsmæssig? Ved at analysere situationen kan man få en masse viden om den anden, sig selv og konteksten, der er nyttig i det professionelle arbejde.
Temadag
Grundholdningen er, at mennesker, der har særlig brug for omsorg og støtte, ikke er specielt voldelige, men at volden derimod er en måde at udtrykke sig på, når kommunikationen svigter og man ikke bliver hørt eller forstået. Det er af afgørende betydning, at aggression, eventuel vold og trusler om vold tackles hensigtsmæssigt af både ansatte, kollegaer og ledelse
Formålet med temadagen er at øge den enkelte deltagers mulighed for at handle, når volden opstår. Med udgangspunkt i grundprincipperne for nænsom konfliktforebyggelse og med mindst mulig kraft, trænes der i at komme fri af den andens (an)greb på en sådan måde, at man beskytter både sig selv og den anden og undgår at trappe konflikten op. Temadagen er overvejende praktisk orienteret.
Temadag
Grundholdningen er, at mennesker, der har særlig brug for omsorg og støtte, ikke er specielt voldelige, men at volden derimod er en måde at udtrykke sig på, når kommunikationen svigter og man ikke bliver hørt eller forstået. Det er af afgørende betydning, at aggression, eventuel vold og trusler om vold tackles hensigtsmæssigt af både ansatte, kollegaer og ledelse
Formålet med temadagen er at øge den enkelte deltagers mulighed for at handle, når volden opstår. Med udgangspunkt i grundprincipperne for nænsom konfliktforebyggelse og med mindst mulig kraft, trænes der i at komme fri af den andens (an)greb på en sådan måde, at man beskytter både sig selv og den anden og undgår at trappe konflikten op. Temadagen er overvejende praktisk orienteret.
At forebygge vold
En grundholdning er, at man kan ikke ændre den andens adfærd, men man kan ændre sin egen og dette kan skabe forandring.
En forudsætning for at ændre adfærd, at finde nye måder at handle på, er at forstå og skabe mening i, hvorfor vold bliver udtryksformen?
Det voldsforebyggende arbejde kan starte med at registrere trusler om- og voldsepisoderne.
For at kunne registrere episoderne må man have en begrebsafklaring. ”Hvad er en aggressiv episode?” Hvad jeg oplever som truende behøver ikke at være det samme som andre oplever som truende, derfor er det vigtigt at være i dialog og finde konsensus, så det den enkelte oplever ikke negligeres eller individualiseres, men bruges i det forebyggende arbejde.
Episoderne bruges til at tage ved lære af. Der er mange spørgsmål, man kan være i dialog om. I stedet for at placere årsagen hos den udadreagerende borger, ledes der efter forståelse i helheden, både i konteksten, hos personalet og hos den udadreagerende borger.
En grundholdning er, at man kan ikke ændre den andens adfærd, men man kan ændre sin egen og dette kan skabe forandring.
En forudsætning for at ændre adfærd, at finde nye måder at handle på, er at forstå og skabe mening i, hvorfor vold bliver udtryksformen?
Det voldsforebyggende arbejde kan starte med at registrere trusler om- og voldsepisoderne.
For at kunne registrere episoderne må man have en begrebsafklaring. ”Hvad er en aggressiv episode?” Hvad jeg oplever som truende behøver ikke at være det samme som andre oplever som truende, derfor er det vigtigt at være i dialog og finde konsensus, så det den enkelte oplever ikke negligeres eller individualiseres, men bruges i det forebyggende arbejde.
Episoderne bruges til at tage ved lære af. Der er mange spørgsmål, man kan være i dialog om. I stedet for at placere årsagen hos den udadreagerende borger, ledes der efter forståelse i helheden, både i konteksten, hos personalet og hos den udadreagerende borger.
Hvad spiller f.eks. en rolle?:
- Årstider/dage/ tidspunkt på dagen?
- Personalemæssige faktorer, viden, uddannelse, vagt og ferie?
- Patientsammensætningen/gruppen
- Regler og love
- Bygning/rum
- Måltidet
- Medicinering
- Aktiviteter/ressourcer/krav
- Struktur/aktivitet
- Andre måder at kommunikere på
- Konflikthåndtering
- Historiefortælling
- Appreciative inquiry
- Nænsom konfliktforebyggelse/kropslig konflikthåndtering
- Flugtveje og alarmer
- At være to tilstede